Flere huse og færre lejligheder: Bliv klogere på forårets boligmarked

Forårets er over os, og solens stråler begynder nu at skinne ind af vinduet over morgenkaffen. De første af årets måneder har budt på en særlig situation for det danske boligmarked, som har oplevet særligt store tømmermænd efter årsskiftet. Nu begynder dele af boligmarkedet at vågne op igen, og derfor gør Dansk Boligforsikring status på udbuddet af boliger.

Sløv start på året

2024 har generelt startet med et meget lavt antal boliger til salg. Forklaringen skal blandt andet findes i det nye boligskattesystem, der trådte i kraft ved årsskiftet. Systemet gav nemlig et incitament til at købe ny bolig før årsskiftet for at opnå en skatterabat. Du kan blive meget klogere på det nye boligskattesystem og skatterabatten her på siden

Incitamentet til at opnå en skatterabat resulterede i et usædvanligt og kunstigt højt niveau af boliger til salg i vintermånederne. Ifølge flere boligeksperter har vinterens høje aktivitet på boligmarkedet sat sit præg på tallene for starten af 2024, da mange af dem, der ville have købt bolig i januar-februar, i stedet har foretaget købet i november-december.

Nu er dele af boligmarkedet dog begyndt at vågne op fra den lave aktivitet, der har kendetegnet årets første måneder.

Større udbud af huse

Antallet af villaer og rækkehuse med et “til salg”-skilt i vinduet har steget betydeligt fra indgangen af februar til indgangen af marts. Nye tal fra boligsiden viser, at danske boligkøbere nu har 235 flere huse at vælge imellem end for en måned siden. Det betyder en stigning på 0,7 % i udbuddet, og her skal forklaringen også findes i det nye boligskattesystem.

Hvis vi ser det stigende antal boliger til salg fordelt på danmarkskortet, så er det i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland, hvor der nu er flere huse til salg, mens niveauet er uændret i Region Hovedstaden. Det hænger fint sammen med, at det netop var boligejere i Region Hovedstaden, der oplevede de største skattestigninger i det nye boligskattesystem. I de resterende regioner har mange boligejere derimod oplevet et fald i boligskatten på huset, og det gør naturligvis husene mere attraktive for købere. Stigningen i antallet af sommerhuse til salg er også steget i perioden, så det er måske et godt tidspunkt at kigge sig om efter familiens nye sommerhus netop nu.

Udbuddet af lejligheder dykker fortsat

Det ser straks anderledes ud, hvis vi retter blikket mod landets ejerlejligheder. Her er der sket et fald i antallet af ejerlejligheder til salg fra starten af februar til marts. Dette skal ses i betragtning af, at boligmarkedet som forklaret i forvejen havde en umådeligt sløv start i 2024. Tal fra boligsiden viser, at der nu er 320 færre ejerlejligheder på markedet end for blot en måned siden. Dette er ensbetydende med et fald på 1%, og her vender vi tilbage til den samme – gode gamle – forklaring: det nye boligskattesystem. Faldet er mest markant i Hovedstadsområdet, hvor udbuddet i Københavns Kommune er faldet med hele 17% siden årsskiftet, samt Frederiksberg Kommune, hvor faldet er på hele 29%. Det er netop disse kommuner, hvor flest boliger stod fik en dyrere boligskat i det nye boligskattesystem. Derfor giver det også mening, at boligmarkedets tømmermænd trækker mest ud på ejerlejligheder i netop disse kommuner.

Hvis du vil læse flere nyheder om boligmarkedet og tips til din bolig, så følg med her på Dansk Boligforsikrings blog. Husk, at du også kan følge Dansk Boligforsikring på de sociale medier, hvor de nyeste blogindlæg bliver delt.

Kategorier DiverseTags , , , , , ,

Skriv en kommentar

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close