Dansk Boligforsikring

Om Dansk Boligforsikring

Velkommen til Dansk Boligforsikrings blog

Dansk Boligforsikring blev stiftet i 2001 og tilbyder nogle af forsikringsbranchens mest dækkende og billigste ejerskifteforsikringer. Vi er med dig hele vejen, når drømmeboligen skal sikres, og vores omfattende ejerskifteforsikringer giver dig og din familie tryghed i minimum 5 år efter køb af ejendom – hvad enten I er førstegangskøber eller boligshoppere. Vores forsikringer er nogle af de mest prisvenlige på markedet, og med en selvrisiko på kun 5.000 kroner er det billigt at være økonomisk ansvarlig hos Dansk Boligforsikring.

Dansk Boligforsikring tilbyder forsikringer til både sælger og køber

Hos os hjælper vi både sælger og køber med bolighandlen. Vores sælgeransvarsforsikringer sikrer sælger mod ubehagelige overraskelser i op til 10 år efter endt bolighandel, og vores ejerskifteforsikringer hjælper boligkøbere imod uforudsete udgifter ved husoverdragelse. En bolighandel uden de korrekte forsikringer – uanset om man er køber eller sælger – kan koste dyrt og løbe op i mange hundrede tusinde kroner, hvilket er umuligt at betale for almindelige mennesker. Derfor er vi altid klar med gode råd, kyndig vejledning og dækkende forsikringer, når beslutningen skal træffes. Læs mere om vores forsikringer her.

Forsikringer hos Dansk Boligforsikring

Hos Dansk Boligforsikring skaber vi tryghed og økonomisk sikkerhed for vores forsikringsindehavere. Vi tilbyder forsikringer, der gør bolighandlen til en tryg oplevelse – hvad enten du er sælger eller køber. Hvis du sælger din bolig tilbyder vi sælgeransvarsforsikringer, der dækker mod erstatningskrav fra køber i op til 10 år. Hvis du derimod køber bolig, kan du få en ejerskifteforsikring, der sikrer dig imod ubehagelige overraskelser efter boligoverdragelse.

Vælger du at tegne en forskring hos Dansk Boligforsikring, får du kompetent rådgivning fra specialister på boligområdet. I og med at vi kan betegnes som et nicheselskab, er samtlige medarbejdere eksperter på hver deres område. Nogle sidder med selve skadebehandlingen, nogen sidder med den juridiske del, nogen sidder med kundekontakten. Men alle har det til fælles, at de opererer inden for feltet, der kan betegnes “boligforsikring”. Hos Dansk Boligforsikring har dette været kernen i forretningen siden etableringen i 2001/02. I takt med, at vi har udviklet os som selskab, har vi også skabt vækst og større markedsandel. I dag er vi det største selskab, hvis man måler på den procentvise markedsandel.

Dansk boligforsikring markedsandele

Som det er illustreret på billedet, er markedsandelen vokset med årene, og vi er i dag danskernes foretrukne leverandør af ejerskifteforsikring.

Ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring

Vi tilbyder én af landets mest dækkende og prisvenlige ejerskifteforsikringer med en selvrisiko på kun 5.000 kroner. Den dækker blandt andet ulovlige el og vvs-installationer samt alvorlige skader på boligen, som ikke kan ses i el- eller tilstandsrapporten. Du får en masse fordele hos Dansk Boligforsikring, og du sikrer dit boligkøb mod uoverskuelige omkostninger, hvis uheldet skulle være ude. Du og din familie kan dermed fokusere på at skabe et nyt hjem i trygge og sikre omgivelser.

En sælgeransvarsforsikring er til dig, der gerne vil sikres mod erstatningskrav fra køber i op til 10 år efter endt bolighandel. En sælgeransvarsforsikring beskytter mod en række forhold, der ikke fremgår af tilstandsrapporten eller el-eftersynsrapporten, og den fritager dig som værende ansvarlig ved et evt.  erstatningssøgsmål fra køber. Forsikringen dækker blandt andet ulovlige bygningsindretninger eller forkerte/ulovlige kloakledninger.

Ejerlejligheder uden tilstandsrapport

Kan man få en sælgeransvarsforsikring uden en gyldig tilstandsrapport på ens ejerlejlighed? Svaret er ja. Hos os sikrer vi en smurt og nem boligoverdragelse, når ejerlejligheder skal sælges uden tilstandsrapport. Vores sælgeransvarsforsikring sikrer sælger mod størstedelen af de krav, der efterfølgende kan stilles i forbindelse med salg af ejendom. Forsikringen gælder i op til 10 år og har en selvrisiko på kun 10.000 kroner pr. skade. Det er én af markedets bedst dækkende og mest prisvenlige sælgeransvarsforsikringer, som gælder ejerlejlighedsforeninger med flere end 10 ejerlejligheder. Læs mere om dækningen på dansk boligforsikrings officielle hjemmeside.

Hvis uheldet er ude – hvad skal du gøre?

Så snart du bliver opmærksom på en skade, skal du anmelde skaden til os gennem vores online skadeanmeldelsesformular eller downloade vores skadeanmeldelsesformular og sende til Dansk Boligforsikring A/S, Kanalstræde 10, 1., 4300 Holbæk eller på skade@danskboligforsikring.dk. Det er kun muligt at anmelde skaden skriftligt. Du kan derfor ikke ringe til kundeservice eller andre medarbejdere hos forsikringsselskabet og anmelde en skade.

Du bør ikke begynde at reparere en skade, før vi har behandlet skadesanmeldelsen. Ofte har vi behov for at inspicere skaden og skadens omfang, og derfor kan der opstå komplikationer ved en eventuel udbedring af skaden.

En erstatning beregnes ud fra, hvad det præcist vil koste at reparere skaden. Vi indhenter tilbud fra alle relevante aktører, der kan udbedre skaden og træffer en beslutning vedrørende skadens omfang baseret på deres vurderinger. Erstatning skal ifølge lovgivningen benyttes til at reparere den skade, der er indgivet og kan derfor ikke bruges på andre justeringer eller udbedringer i boligen. Du kan læse mere om beregning af erstatning og diverse krav på den officielle hjemmeside.

Hvordan ved du, om din skade er dækket af forsikringen?

Hvis du har opdaget en skade i din bolig, er det først og fremmest vigtigt, at du hurtigst muligt anmelder det til Dansk Boligforsikring. Derefter skal vi vurdere, hvad skadens omfang er, hvad skaden skyldes, samt kigge på, om den opfylder kravene for at blive dækket af ejerskifteforsikringen. Og netop disse ord; at opfylde kravene er vigtige.

Som forsikringstager kan du selv gøre en indsats for at sætte dig ind i forholdene. Der er ting, du kan overveje og tænke over, i forhold til om du kan forvente, at skaden vil blive dækket. Som altid opfordrer vi selvfølgelig til, at Dansk Boligforsikrings betingelser læses grundigt igennem. Heri kan du også finde eksempler på, hvad der er dækket ind under hvert punkt. Endvidere kan du på vores hjemmeside læse konkrete eksempler på skader fra tidligere tilfælde, som Dansk Boligforsikring har gået ind at dækket eller ikke dækket. Det kan være med til at give en bedre indikation af, hvor din skade er på skalaen. Det er dog vigtigt at pointere, at hver skade selvfølgelig er unik og må vurderes i den specifikke situation.

Det er værd at stille sig følgende spørgsmål, hvis en skade opdages: Har skaden været der i alt vores tid i huset, eller er den ny? Er skaden nævnt som eksempel i forsikringsbetingelserne, som noget der dækkes/ikke dækkes? Er skaden nævnt i tilstandsrapporten eller i elinstallationsrapporten? Ved at stille dig selv nogle relevante spørgsmål er det nemmere at få en ide om, hvorvidt skaden vil blive dækket af forsikringen. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Dansk Boligforsikring, hvis du skulle have spørgsmål i den forbindelse.

Råd og vejledning

Som boligkøber eller –sælger bevæger man sig i et minefelt, hvis man ikke har sat sig ind al relevant information. Der er mange faldgrupper for begge parter, og man risikerer at stå med hovedet i postkassen, hvis man ikke har sikret sig de nødvendige forsikringer. Vi tilbyder kompetent og professionel rådgivning, og vores kundekonsulenter er klar til at besvare alle dine spørgsmål.  Du kan læse mere om faldgrupperne, og hvad du specielt skal være opmærksom på i vores blogindlæg.

Dansk Boligforskring er medlem af Forsikring & og Pension, som er en brancheorganisation. Vi er derfor forpligtet til at følge branchestandarder og regler, hvilket vi har gjort i flere år. Forsikring & Pension arbejder for at skabe retfærdige vilkår for alle forsikringsselskaber, som i sidste ende hjælper forsikringsindehavere.

Hvor kan du finde Dansk Boligforsikring henne?

Som selskab er Dansk Boligforsikring repræsenteret flere steder. Du kan finde os på diverse forsikringssider som eksempelvis ejendomsmæglerne.dk, laanekassen.dk, findforsikring.dk og forsikringsportalen.

Udover disse eksterne sider er Dansk Boligforsikring også at finde på flere sociale platforme. Der er et stort internt fokus på at skabe indhold, der gavner både nuværende kunder og andre boligejere eller boliginteresserede. Af samme årsag kan du finde virksomheden på flere af de digitale platforme, hvor deres målgruppe også befinder sig. Det er vigtigt at være i øjenhøjde med målgruppen, og det forsøger Dansk Boligforsikring netop på ved blandt andet at producere indhold, som kan være værdifuldt for boligejeren. Her på bloggen vil du finde posts, der fungerer som gode råd, nyttig info eller spændende læsning. Vi håber, at du har lyst til at læse med!

Hvad siger andre om Dansk Boligforsikring?

Dansk Boligforsikring har været aktiv siden 2002. Det betyder, at mange danskere har nydt godt af de forsikringer, vi tilbyder. Når man får eller opdager en skade på sin ejendom, er det ofte en stressende og ubelejlig proces, man skal igennem. Derfor er hurtige behandlingstider og korte processer vigtige elementer for alle forsikringsindehavere. Og når det er vigtigt for forsikringsindehavere, er det også vigtigt for Dansk Boligforsikring.

Vores forsikringsselskab bliver omtalt som ”lynhurtig og god service” og ”effektiv”. Herunder kan du se et lille udsnit af de mange gode anmeldelser, der er

Dansk Boligforsikring - anmeldelse

Et hussalg eller -køb er en stor beslutning for alle parter. Derfor er det vigtigt, at man er forsikret og føler sig tryg, når man indgår i en bolighandel. Vi arbejder hver dag for at hjælpe de forsikringstagere, der får brug for deres forsikring.

Skriv en kommentar

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close