Ny risikovurdering er landet: hver sjette bolig er i fare for oversvømmelse

Dansk Boligforsikring holder altid et vågent øje med udviklinger på det danske boligmarked, og i dag kan vi berette om en ny risikovurdering, der tegner et drivvådt billede for mange danskere. I de senest år er oversvømmelser i boligen blevet en reel frygt for mange boligejere, i takt med at Danmark bliver ramt af flere voldsomme storme. Nu er en af Danmarks største boligsider – Boliga.dk – klar med en dyster risikovurdering. Ifølge boligsidens vurderinger er hver sjette bolig i overhængende fare for at blive ramt af oversvømmelser.

God grund til at sikre dit fritidshus

I denne uge skriver en lang række medier om denne risikovurdering, som giver mange boligejere grund til at anskaffe sig et par waders. Det er dog en særlig type huse, der dominerer risikovurderingen: fritidshuse. En tredjedel af alle fritidshuse i Danmark er ifølge vurderingen i fare for oversvømmelser. Ordet “fritidshus” er en kategori, der dækker over alt fra sommer huse til kolonihaver. Mere generelt kan man sige, at fritidshuse dækker over alle huse, der ikke er godkendt til helårsbeboelse ifølge planloven.

Hvis du er indehaver af et lækkert sommerhus ud til vandet eller måske en kolonihave i et lavtliggende område, så er der god grund til at tænke sig om en ekstra gang. Det skal dog nævnes, at antallet af boliger i fare for oversvømmelser kan være væsentligt lavere end i Boligas risikovurdering.

Risikovurderingen er udført af Boliga på vegne af TV 2, og der gemmer sig en vigtig pointe i risikovurderingens udformning. Boliga har nemlig kun udført en såkaldt risikoanalyse, og her tager vurderingerne ikke højde for, hvor meget den enkelte boligejer har gjort for at sikre egen bolig mod oversvømmelser. Hvis du allerede har gjort dit bedste for at sikre boligen eller fritidshuset mod oversvømmelser, er denne indsats altså ikke medregnet.

Store forskelle på danmarkskortet

Boligerne med stor risiko for oversvømmelse er bestemt ikke fordelt ligeligt ud over landets kommuner og regioner. Her er der store forskelle mellem de enkelte kommuner. Her er det særligt afgørende, om kommunen har mange huse i lavtliggende områder, hvor det relativt højtliggende grundvandsspejl kan være årsag til oversvømmelser. Hertil er der stor forskel på, hvor meget den enkelte kommune har gjort for at sikre sig mod store mængder vand – fra himmelen og fra havet.

Ser vi på listen over de mest udsatte kommuner, er Lolland, Læsø og Lemvig dem med størst antal af boliger i risiko for oversvømmelser. I alle tre kommuner er over 38% af alle boliger i fare for oversvømmelse. I den anden ende af skalaen er ligger kommuner som Herning, Ikast-Brande og Billund, hvor under 5% af husene er i fare.

Ifølge TV 2 udtaler eksperter fra Nationalbanken og Topdanmark, at denne risikovurdering og den generelle stigende frygt for oversvømmelser kan have en stor effekt på huspriser og prisen på boligforsikringer.

Overvej altid ejerskifteforsikring ved huskøb – og sælgeransvarsforsikring ved salg

Hvis du går rundt med tanken om at sælge og/eller købe ny bolig i 2024, så er netop fugtskader vigtige at have for øje. Fugtskader er ofte usynlige, men de kan få store konsekvenser for boligejeren på lang sigt. Heldigvis kan du tegne en ejerskifteforsikring, så du er sikret mod alvorlige skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporten. Dansk Boligforsikring er Danmarks førende forsikringsselskab inden for ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring. Kontakt Dansk Boligforsikring i dag for at høre mere om de to typer af forsikringer.

Skriv en kommentar

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close