Da vi danskere vågnede op til det nye år 1. januar, vågnede vi også op til et helt nyt boligskattesystem, der nu er trådt i kraft. Det nye system har været længe på vej, men ved årets indgang skal danskerne betale en ny boligskat. I dette blogindlæg giver Dansk Boligforsikring dig en forklaring af hovedpunkterne i det nye system samt baggrunden for skiftet.
Hvorfor var det behov for et nyt system?
Når vi skal finde grunden til indførelsen af det nye boligskattesystem, skal vi over et årti tilbage. I 2011 kunne danskerne læse nyheden om, at Skattestyrelsen havde fundet en enorm mængde fejl i det daværende system. I 2013 var fejlene så omstændige, at Skattestyrelsen valgte helt at skrotte systemet uden at have en erstatning klar. Her begyndte det politiske arbejde om at nå til enighed om en ny model for den danske boligskat.
Fejlagtige offentlige ejendomsvurderinger
Da det gamle system var spækket med fejl, og da der har været en betydelig udvikling i boligpriserne i årene siden, er de offentlige ejendomsvurderinger slet ikke retvisende for de faktiske værdier på det danske boligmarked. I efteråret 2023 offentliggjorde Skattestyrelsen så de nye foreløbige ejendomsvurderinger forud for det nye boligskattesystem, men vurderingerne blev mødt med massiv kritik i medierne. Men hvad betyder “offentlige ejendomsvurderinger” egentlig?
De offentlige ejendomsvurderinger er simpelt formuleret Skattestyrelsens vurdering af alle danske boliger og grundes værdi. Disse vurderinger bruges til at udregne, hvor meget hver boligejer skal betale i boligskat hvert år. Her er det vigtigt at huske, at boligejere betaler to typer af boligskat: Ejendomsværdiskat og grundskyld. Ejendomsværdiskatten er en skat der betales på baggrund af værdien for selve boligen, mens grundskylden udregnes på baggrund af selve grundens vurderede værdi. Begge former for boligskat udregnes altså ud fra de offentlige ejendomsvurderinger af henholdsvis boligens og grundens værdi, og derfor skal det nye boligskattesystem give et mere retvisende billede af boligernes egentlige værdi.
Ikke udsigt til skattestigninger
Da mange boligpriser er steget, siden det gamle skattesystem blev droppet i 2013, kunne man forvente, at mange af de nye offentlige ejendomsvurderinger ville stige. Dermed kunne boligejere med god grund frygte, at deres boligskat også ville stige i 2024. Det forholder sig heldigvis ikke sådan. Faktisk kommer ingen danskere til at betale mere i boligskat i 2024, end samme boligejer gjorde i 2023. Grunden skal findes i det politiske beslutningsgrundlag fra Boligskatteforliget 2017, hvor forligspartierne vedtog en række tiltag for at beskytte boligejere mod stigende skat. Det er særligt de følgende 3 tiltag, der sikrer en ens eller lavere boligskat til alle boligejere:
- Skatterabat helt frem til hussalg
Først og fremmest fremgik det i forligsdokumentet, at ingen boligejere skulle betale mere i året for det nye boligskattesystem, end den samme boligejer havde betalt året før. Dette opnåede de ved at indføre en skatterabat, så alle boligejere med en stigende boligskat fik en rabat svarende til deres stigning i skat. Denne skatterabat løber helt indtil, boligejeren vælger at sælge boligen. Derfor var der også en solid stigning i boligmarkedet i efteråret 2024, hvor mange ønskede at købe bolig før årsskiftet for at opnå skatterabatten.
- Lavere skat
Herudover falder skattesatserne i det nye skattesystem. Ejendomsværdiskatten var forventet at falde fre 0,92 procent til 0,55 procent, hvor grundskylden forventedes at sænkes til en promille på omtrent 13. De lavere skattesatser betyder altså, at den offentlige ejendomsvurdering af en bolig godt kan stige, uden at skatten bliver højere.
- Progressionsgrænsen bliver forhøjet
I folkemunde kaldes progressionsgrænsen også for “millionærknækket”, og dens formål er, at dyrere boliger skal beskattes med en højere skattesats end billigere boliger. I det gamle boligskattesystem rykkede man op til den højere skattesats, hvis boligens værdi overskred omkring 3 millioner kroner. Denne grænse rykkes nu op til 9,2 millioner kroner, og herudover skal boligejere kun betale den højere skattesats af den del af værdien, der overskriver 9,2 millioner kroner – og altså ikke af det fulde beløb.
Dansk Boligforsikring 