Den 15. marts 2022 er det præcis 2 år siden, at Danmark lukkede ned som følge af corona pandemien. I snart to år har danskerne levet med skiftende restriktioner, nedlukninger og hjemmearbejde.
Det har efterhånden sat sit præg på danskernes livsstil, og mange corona-relaterede tendenser ser ud til, at de er kommet for at blive. Særligt vores bolig- og hjemmeforhold er noget, som corona har vendt op og ned på. Hjemmekontor, isolation og nedlukning af samfundet har alt sammen haft indflydelse på vores boligforhold.
Denne artikel ser nærmere på, hvordan disse ændringer i vores livsstil har påvirket vores boligforhold, behov og muligheder.
Lejlighed og livskvalitet
Ikke længe efter corona krisen ramte, begyndte danskerne at købe sommerhuse som aldrig før, og handel med helårsboliger fulgte snart trop. Det var en tendens, der var tydelig over hele landet dog særligt i hovedstadsområdet. Men hvad var egentlig årsag til dette?
Som følge af coronakrisens påvirkning af vores hverdag, fik boligen en helt ny betydning for mange. Som samfundet lukkede ned, bylivet blev ikke-eksisterende og dertil hjemmearbejde, blev boligen pludselig centrum for danskernes liv i en udstrækning, man ikke havde oplevet før. Det var her, mange var tvunget til at opholde sig dag og nat, weekend og hverdag. Dette havde stor påvirkning på danskerne, og undersøgelser vidner om store udsving, når det kommer til boligforhold og corona.
Ikke overraskende oplevede danskere, der bor i lejligheder, størst fald i livskvalitet som følge af corona. Hele 46,6% af denne gruppe melder nemlig om en forringelse i deres generelle livskvalitet, når de ser tilbage på de sidste 2 år med corona som helhed. Der er altså en tydelig sammenhæng mellem boligtype og livskvalitet, når der ses på coronakrisens påvirkning. Generelt har 30% af danskerne oplevet et fald i deres livskvalitet som følge af corona.
Større boligglæde i forstæderne
Interessant nok ses også den modsatte effekt af corona, hvor nogle grupper har oplevet en større glæde ved deres bolig nu, end før krisen brød ud. I gennemsnit har 25,4% af danskerne oplevet, at de faktisk er blevet gladere for deres bolig under corona. Dog er der stor forskel på, hvor boligen ligger. Det er i forstadskommunerne og nogle yderområder, flest har oplevet en øget glæde ved deres bolig. Her topper Hørsholm, hvor 46,2% har oplevet en stigende tilfredshed med boligen under coronakrisen.
Der ses tilmed en tydelig sammenhæng mellem boligens størrelse og en stigende glæde ved den. Jo større boligen er, jo mere er glæden ved boligen steget under corona. Jo mindre bolig, jo mere utilfredshed med boligen har corona medført. I København, hvor boligerne typisk er mindre, er 14,1% blevet mindre glade for deres bolig som følge af corona. På landsplan er 6,8% af danskerne blevet mindre tilfredse med deres bolig, end de var, før corona ramte.
På grafen ses en tydelig sammenhæng mellem danskernes glæde ved boligen og dens størrelse.
Hjemmearbejdet skaber nye behov – og nye muligheder
Hjemmekontoret har været et af de helt store diskussionsemner under coronakrisen. Nogle elskede det, andre hadede det. Men i bund og grund har det sat noget i gang i danskernes bolig-overvejelser, for det ser ud til, at hjemmekontoret er kommet for at blive.
Blandt de adspurgte tegner der sig et tydeligt mønster. Blandt dem, der primært har arbejdet hjemme, svarer 18,7%, at de kunne overveje at flytte længere væk fra deres nuværende arbejdsplads. Af dem, der primært har arbejdet på deres arbejdsplads, svarer kun 3,4%, at de kunne overveje at flytte længere væk fra deres nuværende arbejdsplads.
Hvor der de seneste årtier har været en stor tilflytning fra land til by, som blandt andet har handlet om at bo tæt på arbejdspladsen, så har vi for alvor fået indsigt i digitaliseringens muligheder. For i samme grad som før, er det ikke nødvendigt at møde op fysisk hver dag på kontoret. Digitale møder, en dokumenteret stigning i produktivitet og koncentration – samt potentielle besparelser på kontorpladser – har gjort arbejdsgivere langt mere åbne for hjemmearbejde. Dog har det også medført større krav til arbejdsmiljøet på hjemmekontoret, noget som pladsen ved køkkenbordet ikke helt lever op til.
Hjemmearbejde kræver mere plads til et regulært hjemmekontor med godkendte ergonomiske kontormøbler. Da pladsen generelt er trang i boligerne i de større byer, har hjemmearbejdet givet danskerne lyst til at flytte til mindre byer med en lavere kvadratmeterpris. Generelt overvejer 6,8% af voksne danskere at flytte længere væk pga. de digitale arbejdsmuligheder, som corona har givet. Hørsholm (17,5%), Gentofte (17,4%) og Frederiksberg (15,5%) er de kommuner, hvor flest overvejer at flytte længere væk af den grund. Blandt Københavnerne overvejer 12,3% at flytte længere væk pga. digitale arbejdsmuligheder. I landdistrikterne er det kun 2,9%.
Bolig- og haveprojekter: En corona-bivirkning
Coronakrisen har givet danskerne stor lyst til at starte projekter og forbedringer i boligen. På landsplan har 10,7% af danskerne sat gang i større projekter på deres primære bolig og have, som de ellers ikke ville have igangsat, havde det ikke være for corona. Interessant nok er der en tydelig sammenhæng mellem boligprojekter og hjemmearbejde. Af den gruppe, der primært har arbejdet hjemme, svarer 16,1% ja til at have igangsat projekter, som en direkte følge af coronakrisen. Til sammenligning har gruppen, der primært har arbejdet på deres arbejdsplads, haft mindre trang til boligprojekter. Her har 9,9% sat gang i bolig- eller haveprojekter, de ikke havde påbegyndt, havde corona krisen ikke ramt.
Et kulturelt skifte?
Coronakrisen har påvirket stort set alle aspekter af danskernes liv på et utal af forskellige måder, og boligforhold er noget, der i særdeleshed er blevet vendt på hovedet. Det overophedede boligmarked i 2021 var et tydeligt udtryk for nye behov og store kulturelle skift. Rejserestriktioner medførte, at sommerhuse blev revet væk, og et nedlukket byliv gjorde, at danskerne søgte ud i naturen og landområderne i stedet. Ikke mindst hjemmearbejdet, der både skabte behov for større boliger, men også åbnede op for at bo i større afstand til den fysiske arbejdsplads, har sat sine spor på danskernes livsstil.
Denne artikel er skrevet på baggrund af undersøgelsen Danskerne i det byggede miljø – en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Videnscentret Bolius og Realdania
Dansk Boligforsikring 