Boligmarkedet køler af i 2022

Den store aktivitet på boligmarkedet, der blev udløst af corona pandemien tilbage i 2020, er allerede i det nye år ved at aftage. Nye tal fra Boligsiden viser, at antallet af huse til salg er faldet med 10 pct. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Samtidig ses der en gradvist aftagende prisvækst, hvor boligpriserne i 3. kvartal af 2021 kun er steget med 1,8% sammenlignet med 1. kvartal hvor de steg med 4 pct.

Hvad kan vi forvente i 2022

Denne udvikling vil fortsætte et godt stykke ind i det nye år, vurderer Nykredit. De forventer en moderat stigning i huspriserne igen i den første del af 2022 på 2,2 pct. på huse og 1,9 pct. på ejerlejligheder. Prisstigningerne i 2022 vil altså være på niveau med tiden før corona, hvor de i 2019 var på 3,1 pct.

Disse tal er udregnet som gennemsnitlige for hele landet, men der har været store udsving i prisstigningerne mellem de enkelte kommuner. Dykker vi ned i de enkelte kommuner, så har København og Bornholm oplevet størst prisstigning på hhv. 23,1 pct. og 23,9 pct. for året 2021.  Nykredit forventer, at begge kommuner lander på lidt over 2% i prisstigning i 1. kvartal af 2022. 

En faretruende boligboble

Boligmarkedet tyder på en normalisering i 2022 og vil mere ligne det, vi kendte, fra før corona pandemien vendte op og ned på det hele. Under corona så vi prisstigninger som var mere, end hvad lønniveauet kunne godtgøre, hvilket lagde op til en faretruende boble, som den vi så i 2007-2008. Vi ser stadig prisstigninger på huse og ejerlejligheder, men det matcher bedre med dansk økonomi lige nu, som er i fremdrift med en lav arbejdsløshed og udsigt til lønstigninger.

Tilbage til normalen?

Det har været 2 år med vilde prisstigninger og et overophedet sommerhusmarked, som omsider ser ud til at stabilisere sig. Sidst vi så så voldsomme prisstigninger var tilbage i midt 00’erne, hvor boligmarkedet, som bekendt, ikke normaliserede sig men kulminerede i en regulær finanskrise. Dengang steg boligpriserne i 4. kvartal af 2006 med 16,7 pct, hvilket har en alarmerende sammenlignelighed med boligpriserne under corona pandemien, der steg med 12,1 pct. fra 3. kvartal af 2020 til 3. kvartal af 2021. Heldigvis ser det ud til ikke at vi kommer mere helskindet igennem denne krise.

Kategorier Diverse

Skriv en kommentar

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close