Udsigt til en sommer med skybrud – Få gode råd til din bolig fra Dansk Boligforsikring

I maj 2024 fik den danske befolkning virkelig en forsmag på sommervarmen. Mange pakkede vinterjakken langt væk og iførte sig i stedet T-shirts og sommerkjoler. Det skulle dog vise sig at blive en kort fornøjelse. Juni har nemlig budt på koldere og vådere vejr, og sommeren føles pludselig lidt længere væk. Generelt skal danske boligejere vende sig til, at fremtiden byder på mere regn og voldsomt vejr. Selvom det næppe bliver så slemt som på billedet herover fra 2013, hvor den tyske flod Elben flød over sine grænser, så skal boligejere forberede sig på mere voldsomt vejr. Derfor har Dansk Boligforsikring samlet et udpluk af vores tidligere artikler, som kan forberede dig og din bolig på skybrud samt oversvømmelser.

Boligejere skal være forberedt på voldsommere vejr med mere regn

Hvis man spørger de førende meteorologer, så er der ingen tvivl: Vejret bliver mere vådt og voldsomt. I april kom en af Danmarks største boligsider Boliga.dk med en ny risikovurdering, der var lavet på vegne af TV 2. Vurderingen gav dystre udsigter til, at hver sjette bolig i Danmark er i overhængende fare for at blive ramt af oversvømmelser. Hvis dette ikke var rigeligt med advarsel, så blev vurderingen understøttet af vejrguderne selv. April 2024 blev nemlig den vådeste måned i de 88 år, hvor DMI har foretaget målinger.

Som boligejer skal du altså vende dig til en ny virkelighed, hvor boligen skal være modstandsdygtig overfor regn i store mængder. Heldigvis har Dansk Boligforsikring af flere omgange skrevet artikler, der netop skal klæde dig og boligen bedre på til uvejret.

De gode råd fra Dansk Boligforsikring

På Dansk Boligforsikrings hjemmeside kan du læse vores artikel, hvor vi forklarer, hvordan du kan beskytte huset mod oversvømmelser. Artiklen byder på 6 råd til forebyggelse af skader, og samtidig får du 4 konkrete råd til udbedring, hvis skaden er sket. Den helt korte opsummering er, at du skal sikre, at vandet kan komme væk fra bygningen. Derfor skal kloakker, afløbsriste og tagrender efterses, og det er en god ide at tømme kælderen for værdigenstande samt at hæve inventaret fra gulvet. Læs mere via linket herover.

Der er mange veje til Rom, når det kommer til skybrudssikring af hjemmet. Derfor har vi også samlet en tjekliste med gode råd til at sikre din bolig. Tjeklisten byder både på gode tips til at sikre huset og haven før uvejret. Med listen kan du let gå en tur rundt i hjemmet og sørge for, at eventuelle skader bliver så små som muligt. Listen er rettet mod de ting, som du kan nå at gøre umiddelbart før et uvejr. Samtidig får du en række gode råd til, hvordan du kan forberede boligen til fremtidens uvejr. Ved hjælp af mindre og større ombygninger kan du nemlig få selv et gammelt hus til at blive mere modstandsdygtigt over for vandmasserne. Læs mere via linket til tjeklisten.

Gør boligen klar til en sommer med ustadigt vejr

Hvis du ejer et hus eller et sommerhus, så kan vinterens fugt og frost have sat sine spor. Derfor er det en klar opfordring fra Dansk Boligforsikring, at boligejeren tjekker huset igennem her i forsommeren. I løbet af vinteren kan der være opstået sprækker i murværket, skader på tagsten og/eller fugtskader på døre samt vinduer. Disse småskader er oftest lette og billige at fikse – så længe det bliver gjort i god tid. Lader man det i stedet stå til, så kan småskaderne udvikle sig til en stor og dyr hovedpine.

Derfor har Dansk Boligforsikring samlet et guide til dig, der gerne vil tjekke huset igennem efter vinteren. I guiden tager vi dig med på en gåtur rundt i hjemmet og kommer med gode råd til, hvordan man spotter og udbedrer småskaderne i god tid. Læs mere ved at klikke på den røde tekst herover.

Vær særligt opmærksom på fugt i gamle huse

Det våde vejr kan påvirke alle typer af boliger, man skal dog være ekstra opmærksom, hvis man bor i et gammelt hus. Ældre boliger er nemlig bygget efter andre byggestandarder, der ikke er nær så gode til at håndtere vandmasserne som nybyg. Her vil der derfor kunne opstå problemer med fugt i kælderen i perioder med med meget og voldsom regn.

I videoen herunder kan du komme med Dansk Boligforsikring på besøg i en kælder, der netop har problemer med fugt. Vores bygningskonsulent Lars tager dig med på en skadesbesigtigelse og fortæller om de klassiske faldgruber. Klik på videoen for at blive klogere på grundene til fugt i kælderen, så du bedre kan forebygge i dit hjem.

Er du på udkig efter flere tips, guides og gode råd til din bolig? Så står Dansk Boligforsikring klar til at hjælpe. Hold øje med vores profil på Twitter / X, hvor vi løbende deler links til spændende artikler. Du kan også gå på opdagelse i vores artikler allerede nu i en lang række blogindlæg på Behance og Pinterest.

Skriv en kommentar

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close