Forældrekøb og 7 andre måder du kan hjælpe dit barn med at få en bolig

I øjeblikket svæver boligpriserne oppe i de tynde luftlag, og det gør det særlig svært for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet. Studerende på videregående uddannelser kæmper desuden med hinanden om at få de enkelte ungdomsboliger, kollegieværelser og udlejningsmuligheder, der er. Så hvad gør man så? Man ringer hjem til mor og far…

Indholdsfortegnelse

  • Står dit barn uden tag over hovedet?
    • Forskellige måder til enhver økonomi
  • 8 metoder til at hjælpe dit barn med at få en bolig
    • #1: Forældrekøb
    • #2: Betal indskuddet
    • #3: Bidrag til husleje, afdrag eller andre udgifter
    • #4: Lån pengene til dit barn (forældrelån)
    • #5: Brug dit netværk og de sociale medier
    • #6: Opskriv dit barn på ventelister
    • #7: Hjælp med det tekniske
    • #8: Hjælp med det praktiske
  • Bør dit barn overhovedet få din hjælp?

Står dit barn uden tag over hovedet?

At finde et sted at bo er en bekymring for mange unge, hvad end de skal til at starte på deres drømmestudie i en ny by eller er færdiguddannede. Men det er en lige så stor bekymring for forældrene, som bliver boende derhjemme. Det er derfor helt almindeligt at forældrene hjælper deres børn med at finde en bolig. Nogle forældre foretager et egentligt forældrekøb – dvs. investerer i en hel bolig – hvor andre støtter på andre måder. Det er ikke alle forældre, som har økonomisk råderum til at købe en hel lejlighed i København, men alle forældre kan hjælpe på hver deres måde, og det giver Dansk Boligforsikring råd til i denne artikel – uanset om du som forælder allerede har betalt hele dit boliglån eller stadig selv er belånt til halsen.

Forskellige måder til enhver økonomi

Mangler dit barn en bolig, kan du som forælder hjælpe på flere måder:

  • Måder der koster penge
    • Køb en bolig til dit barn med dine egne penge
    • Betal hele eller dele af huslejen til lejeboligen med egne penge
    • Betal hele eller dele af indskuddet med egne penge
    • Afdrag på boliglånet for/sammen med dit barn
    • Optag lån i din egen bolig til betaling af dit barns bolig
  • Måder der ikke koster penge
    • Få hjælp fra dit netværk til at finde en bolig til dit barn
    • Opskriv dit barn på gratis ventelister hos boligselskaber
    • Hjælp dit barn med det tekniske ifm. at flytte (lejekontrakt, lån osv.)
    • Hjælp dit barn med at flytte
    • Hjælp til med madlavning, opvask, tøjvask osv.
    • Find gratis møbler og andet til boligen på nettet.

Dette er alle måder, hvorpå du som forælder kan hjælpe dit barn med boligdrømmene. Hvis du ikke kan hjælpe med det økonomiske, vil dit barn altid sætte pris på din hjælp med flytning, indretning, maling og alt det andet praktiske og tekniske.

8 metoder til at hjælpe dit barn med at få en bolig

Vil du hjælpe dit barn med at finde eller købe en bolig, så læs her. Vi går i dybden med de enkelte metoder i resten af denne artikel. De første 4 metoder er økonomiske af natur og kræver penge, mens de sidste 4 er metoder, der ikke nødvendigvis kræver penge.

#1: Forældrekøb

Det er en meget velkendt fremgangsmåde at købe hele boligen til barnet. Det er også en udbredt misforståelse, at det per definition skulle være forkælelse. Det er det ikke nødvendigvis. Et forældrekøb har selvfølgelig sine klare fordele for barnet, men det kan også ende med at blive en udbytterig investering for forældrene. Hvis du som forælder køber hele boligen kontant eller afdrager hele lånet selv og derefter forærer den som gave til dit barn, er udbyttet naturligvis ikke økonomisk for dig. Du hjælper dit barn videre i verden, og det er en naturlig ting at gøre som forældre. Hvis du alligevel selv har økonomisk råderum, giver det rigtig fin mening at hjælpe sit barn kvit og frit. Vil du derimod gerne selv have økonomisk gevinst ved boligkøbet, kan du også det på flere måder. Dit barn vil sandsynligvis flytte ud igen på et tidspunkt, og hvis du blot har ladet dit barn bo i boligen – enten gratis eller til leje – i studietiden f.eks., kan du nu udleje boligen til nogle andre eller sælge den igen med gevinst. Husk at søge juridisk rådgivning ifm. forældrekøb, udlejning og salg.

#2: Betal indskuddet

Står du ikke lige med 1,2 mio. danske kroner, kan du også bidrage med indskuddet. I København er det et meget realistisk beløb for en 1- eller 2-værelseslejlighed, som er stor nok til én person. Et klassisk realkreditlån kan dække op til 80 % af boligens værdi, så det ville betyde, at du skulle betale 240.000 kroner i indskud – medmindre du/I/dit barn optager yderligere et banklån for at dække noget af indskuddet. Denne låntype har dog væsentlig højere renter end et realkreditlån.

Hvis ikke du har 240.000 kroner i kontanter, kan du optage et lån i din bolig, hvis du har betalt dit eget boliglån, eller bruge af din nuværende friværdi, hvis du har noget (læs mere om friværdi her).

#3: Bidrag til husleje, afdrag eller andre udgifter

En anden måde, hvorpå du kan give økonomisk støtte til dit barn, er ved at bidrage til betalingen af husleje eller boliglån – det afhænger naturligvis af, om boligen er lejet eller købt. Der er mange forskellige måder at gribe det an på, og det kan justeres, så det passer med din økonomi som forælder. Har du råd til at betale hele huslejen, kan du gøre det, men ellers kan du lave en fast overførsel til dit barn med øremærket økonomisk støtte til betaling af husleje eller afdrag på lån. I kan splitte regningen 50/50, du kan dække forbruget, du kan betale forsikringer og internet eller noget helt femte.

Husk også, at det er muligt at optage et afdragsfrit lån. Hvis I/du gør det, kan du f.eks. betale renterne, indtil dit barn har råd til at begynde at afdrage. 

Denne model er meget fleksibel og passer til de fleste.

#4: Lån pengene til dit barn (forældrelån)

Når man køber sin første bolig, er det normalt at optage et boliglån, for det er langt de færreste, der har råd til at købe en hel bolig kontant. Med et lån følger naturligvis renter. På et almindeligt boliglån hos et realkreditinstitut er renten forholdsvis lav, hvorimod den hos banker er væsentlig højere. Låner du som forælder pengene til dit barn af egen lomme, kan renterne helt elimineres. Du stiller simpelthen hele boligens pris til rådighed for dit barn, hvad end det er 400.000 kroner til en andelsbolig eller 1,2 mio. kroner til en ejerlejlighed, og så lader du dit barn betale af på lånet til dig – rentefrit – ligesom hvis du var et realkreditinstitut eller en bank.

Hvis du låner dit barn hele beløbet på 1,2 mio. kroner til boligen, sparer du dit barn for ca. 357.000 kroner i renter, hvis man antager, at dit barn havde benyttet den typiske model med en løbetid på 30 år til en fast rente (i dette tilfælde på 1,5 %). Det er alligevel en sjat penge på sigt, men det vil også kunne mærkes på månedsbasis, hvor afdraget ligger på 2200 kroner. For en ung studerende eller ny på arbejdsmarkedet er 2200 kroner i ekstra udgifter om måneden mange penge.

Du kan selvfølgelig også låne dit barn en lille del af boligens pris, hvis du ikke lige står med 1,2 mio. kroner i kontanter. Som vi nævnte i punkt #2, kan du også optage lån i din friværdi til netop dette formål.

#5: Brug dit netværk og de sociale medier

Der er heldigvis mange andre måder, hvorpå du kan hjælpe dit barn med at finde en bolig, end ved at betale skyhøje summer til boliglån, husleje og udbetalinger. Det kan jo være, at dit barn endnu ikke har fundet en bolig, eller også har dit barn fundet en lejlighed, som slet ikke er til at betale. I dette tilfælde kan du give økonomisk støtte, men du kan også hjælpe med at finde en anden bolig, som er til at betale, gennem dit netværk. Du behøver på ingen måde have et enorm vennekreds, en alenlang venneliste på Facebook eller 500+ forbindelser på LinkedIn for at kunne gøre brug af dit netværk. Det er nemlig ofte det helt tætte netværk – naboen, din familie, en nær kollega eller din bedste ven – som viser sig at være nyttig i sådan en situation. Hvis du vil bruge dit netværk, så fortæl disse personer, at dit barn mangler et sted at bo. Måske kender de nogen, som står og mangler en lejer, de kan stole på, og når der er rift om boligerne, kan det betale sig at have nogen, der anbefaler dig – ligesom i en jobsøgningssituation. Måske kender de ikke nogen lige nu, men så ved de i det mindste, at dit barn mangler et sted at bo, og når de endelig støder på en udlejer, der søger en ny lejer, er du øverst på listen. Har du en bruger på Facebook eller et andet socialt medie, så kan du desuden skrive et opslag eller dele det opslag, som dit barn eventuelt selv har slået op. Det spreder sig som ringe i vandet.

Hvis du alligevel er på Facebook, så find nogle Facebookgrupper, hvor folk lægger boliger til leje og salg op. Der findes sådan en for næsten alle kommuner og byer i Danmark. Anmod om medlemskab og hold øje med, om der skulle komme en attraktiv bolig til dit barn.

#6: Opskriv dit barn på ventelister

Der er naturligvis også udlejere, som ikke er private. Der findes boligforeninger, andelsforeninger, boligselskaber og kollegier, og de bruger ofte ventelistesystemer. I dette tilfælde skal du ikke holde øje med Facebookgrupper og ejendomsmæglere, men blot skrive dit barn op på venteliste. Nogle foreninger og boligområder er eftertragtede, og der kan man sagtens ende med at stå skrevet op i 30 år, men da kollegier jo har en relativ hyppig udskiftning af beboere, kan man godt finde sådanne ventelister, der kun kræver et par måneders ventetid – sågar i København. Nogle ventelister er gratis, mens andre koster et mindre beløb. Kig på Google og søg specifikt efter det område og den type bolig, du leder efter til dit barn. Du kan lade dig inspirere af disse eksempler (OBS: listen er ikke udtømmende):

  • Kollegiernes Kontor i København
  • Kollegiekontoret – Aarhus
  • Kollegiernes Kontor Sønderborg
  • Findbolig.nu
  • Lejerbo
  • Vibo
  • Boligportal
  • KAB
  • AAB
  • Boligkontoret Danmark
  • FSB

#7: Hjælp med det tekniske

Når man skal ind på boligmarkedet, er der mange regler og love, som alle parter skal have styr på – både lejer, udlejer, køber og sælger. Hvis ikke man har det, kan det i sidste ende blive en kedelig affære både økonomisk og relationelt. De fleste strider og uenigheder kan heldigvis løses med nogle ret enkle, men ofte undervurderede ting:

  • En ordentlig og udførlig kontrakt
  • En god forventningsafstemning forud for overdragelse af bolig
  • Et grundigt og veldokumenteret indflytnings- og udflytningssyn
  • God kommunikation.

Der er ikke nogen forventning til, at du som forælder skal agere jurist og have styr på hele Lejeloven (den er lang og kringlet), men du kan hjælpe dit barn, som i forvejen har en masse at tage sig af, hvis du sætter dig ind i de vigtigste dele af Lejeloven for dit barns skyld. Du kan finde letlæselige guides via Google (se f.eks. lejeloven.dk). Sæt dig ind i, hvad der er af krav til en lejekontrakt, hvor meget udlejer egentlig må kræve i husleje, hvad udlejer må kræve i depositum og hvad dit barn er ansvarlig for i tilfælde af skader. Du kan også læse op på skrækhistorier, som andre fortæller på nettet. Måske du kan lære noget af deres fejl og uheldige episoder, så dit barn kan undgå det?

Når dit barn skal flytte ind, så hjælp med at foretage et nøjsomt indflytningssyn og en efterfølgende egenkontrol. Det kan godt være, at I ikke opdager alle fejl og mangler under selve indflytningssynet, men så går I hele lejligheden i sømmene bagefter og dokumenterer alt, I finder, med billeder og video, så det ikke er jer, der hænger på regningen ved fraflytning. Er dit barn ude i at skulle købe en bolig, vil det i dette tilfælde være oplagt at tegne en god ejerskifteforsikring.

Skal dit barn optage lån for at købe en bolig, kan du også hjælpe med at skabe overblik over lånemarkedet og reglerne. Du kan f.eks. indhente prisoverslag fra forskellige realkreditinstitutter – og banker, hvis der også skal lånes til selve udbetalingen.

#8: Hjælp med det praktiske

Når man flytter enten i lejebolig eller købt bolig, er der også mange praktiske gøremål. For det første skal man flytte, og her kan du bidrage med lidt af hvert:

  • Lej en trailer eller kassevogn
  • Hjælp med at pakke i flyttekasser
  • Giv en hånd med på flyttedagen
  • Hjælp med at male inden indflytning
  • Sørg for mad og drikke på flyttedagen.

Derudover er der dog en hel masse andre praktiske fornødenheder, som du kan sørge for at have styr på, hvis ikke dit barn har:

  • Er der internet? Hvis ikke, kan du finde et tilbud
  • Har dit barn en toiletbørste? Opvaskebørste? Sæbe? Toiletpapir?
  • Er der fyldt mad i køleskabet til den første dag/uge?
  • Har dit barn ingen møbler, kan du finde nogle gratis eller billigt på nettet eller i genbrugsbutikkerne
  • Vask dit barns tøj, indtil I finder et møntvaskeri.

Dette er meget konkrete måder at hjælpe dit barn med at komme i gang med livet som boligejer eller -ejer. Omend du ikke betaler en million kroner for den perfekte ejerlejlighed, bliver der i den grad også sat pris på alle de små ting.

Bør dit barn overhovedet få din hjælp?

Når man er gammel nok til at flytte hjemmefra, er man i manges øjne voksen, og med den titel følger alle facetter af voksenlivet. Man bør som forælder overveje, om man overhovedet bør give sit barn økonomisk støtte, men der er ikke noget facit her. Det er en vurdering, som du som forælder skal tage, og du kan også inddrage dit barn i beslutningen. Hvis dit barn bare ikke har økonomisk råderum til alle de udgifter, der følger med, kan det være nødvendigt, men i andre tilfælde kan det vise sig at være en bjørnetjeneste. Der ligger også et opdragelseselement i at tage vare på sig selv, og for nogle forældre er det vigtigt. Så kan det godt være, at barnet måske ikke har råd til at gå i byen og må leve af pasta med ketchup de sidste par uger af måneden, men så lærer barnet også at engagere sig i sin egen økonomi – og det bliver nødvendigt senerehen, når det skal stå på helt egne ben.

Nogle børn vil af princip helst undvære de økonomiske håndsrækninger fra forældrene, men de har måske svært ved at takke nej, fordi de ikke vil såre deres forældre eller fordi de ikke kan sige nej. Tag en snak med dit barn, lav en liste over fordele og ulemper (for begge parter) og tag en beslutning ud fra det. Er I ærlige over for hinanden, skal det nok blive en god oplevelse for begge parter.

Husk også, at dit barn måske gerne vil klare sig selv. Dit barn er blevet voksen, men i det hele taget kan mange – voksne som børn – godt lide at stå på egne ben. Derfor bør du også overveje, om det er en god idé at bidrage med hjælp til flytning, lejelovgivning, realkreditlån, ventelister og alt det andet. Du kender dit barn bedst selv, men start eventuelt med at tilbyde din hjælp i stedet for bare at begynde at hjælpe.

Kategorier Blog, Boligmarkedet, Ejerskifteforsikring, Tips

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close