Skal sommerhuset ligge i Danmark eller udlandet?

Den danske sommer har gjort det attraktivt at feriere rundt om i det ganske land. Mange har udnyttet sommerhusudlejningsservices og fået øjnene op for sommerhuslivet. Men skal sommerhuset ligge i eller uden for Danmark? Undersøg kulturforskellene og find dine egne behov, før du forelsker dig i et område, lyder rådet fra Dansk Boligforsikring.

Hvad enten sommerhuset skal ligge i Nordsjælland eller i Sydfrankrig, så skal et sommerhus køb være drevet af lyst og ikke spekulation. Man skal se et sommerhus som en investering i ferie, afslapning og hygge frem for en potentiel økonomisk gevinst. Det mener Dansk Boligforsikring, der hvert år hjælper mange danskere med at få de rette forsikringer på plads inden underskriften sættes på købspapirerne. Hvis man derimod er opsat på at få en økonomisk gulerod, skal man kigge efter priserne på nærliggende sommerhuse. Der er stadigt store nedslag i udbudsprisen på sommerhuse, og med en god portion tålmodighed kan sommerhuset erhverves for langt mindre end først antaget.

Hvis man er opsat på at sidde og nyde aftensolen i Toscana, skal man lave sit forarbejde grundigt. Selvom ideen er tiltalende, bør man gøre op med sig selv, om man får tid til at nyde sommerhuset i Sydeuropa. Det er tidskrævende og ofte en større økonomisk udgift at tage til Italien, Spanien eller Grækenland end hvilket som helst sted i Danmark.

Dansk Boligforsikring_Bolig i Italien

Som køber i udlandet er der også mange anderledes regler, man skal forholde sig til. I Danmark er der langt større sikkerhed for køber, blandt andet med ejerskifteforsikringen, end der er i udlandet. Alliér dig derfor med en person, der kender markedet eller undersøg, om andre danskere har erfaring med at købe sommerhus i det område, du er interesseret i.

Undersøg kulturen i det nærværende lokalmiljø eller den isolerede bjergby

Som sommerhuskøber skal du også gøre op med dig selv, hvad du foretrækker i længden. Du har måske haft en god ferie uden de store sociale arrangementer, men mærk efter og se, om du egentlig foretrækker bylivet frem for isolationen. Det ene kan være lige så godt som det andet. Men det er ærgerligt for alle at købe et sommerhus baseret på en impuls.

Nogle foretrækker små flækker, hvor alle kender alle, mens andre helst vil opholde sig i større byer. Men ofte kommer det an på, hvor meget kistebunden kan klare. Hvis du ikke kan få drømmehuset i første omgang så vent. Du kan også tage det gamle landkort frem og se, hvor du kan få sol, strand og havvand – måske ikke lige på første parket, men lidt længere inde i landet.

Dansk Boligforsikring_Strand

Prisen på et sommerhus i udlandet afhænger – som i Danmark – af en lang række faktorer. Men inden du åbner pengepungen, skal du som dansker overveje, om du kan overkomme kulturforskellene, der findes. Lige så meget som danskerne ikke bryder sig om turister på cykelstierne, lige så lidt kan andre lande lide nogle af vores normer. Du får f.eks. et rap over fingrene, hvis du køler fødderne i et italiensk springvand eller fælder et oliventræ i din egen have. Sørg for, at du kender til normer og forventninger, inden du forelsker dig i et område.

Plug and play eller potentiale?

Kend dit behov, ønsker og begrænsninger. Nogle ser muligheder i selv det mest misvedligeholdte hus, mens andre gerne vil have et indflytningsklart sommerhus. Vær afklaret, om du gerne vil istandsætte sommerhuset fra top til tå og sætte dit eget præg, eller om du blot vil bruge ejendommen som afslapningsparadis.

Hvis du gerne vil bygge om, skal du undersøge ejendomskonstruktionen og hyre en byggesagkyndig, der kan give en professionel vurdering. Det samme gælder i udlandet.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s