Regeringens nye klimaplan presser boligkøbernes økonomi

Regeringens nye klimaplan lægger op til flere udgifter for boligkøbere. Strammere regler for brændeovne og -kedler skal sikre, at Danmark lever op til EU’s NEC direktiv, der skal minimere partikeludledningen i Europa. Men forslagene er varmt luft og vil ikke ændre på klimasituationen, lyder kritikken fra officielle kilder.

Til efteråret 2018 vil regeringen præsentere et nyt klimaudspil, der med al sandsynlighed vil begrænse brugen og opførelsen af brændeovne i Danmark. Politiken.dk er kommet i besiddelse af lækkede dokumenter fra Christiansborg og fortæller, at to ud af 20 klimaforslag, omhandler luftforurening og partikeludledning fra brændeovne, som er populære i danske hjem. Ifølge dokumentet udgør brændeovne og –kedler knap 70 % af Danmarks samlede bidrag til partikelforurening.

Ny udgift til danske boligkøbere

De to forslag vil skrotte eller udfase ældre brændeovne, mens kommunerne får mere frihed til at administrere og håndhæve lokale brændeovnsregler. Forslagene bliver begrundet med, at Danmark med al sandsynlighed ikke vil nå partikel-reduktionsmålene i NEC-direktivet for både 2020 og 2030.

NEC-direktivet blev vedtaget i 2016 og forpligtiger Danmark til at reducere partikeludledningen med 33 % og 55 % i henholdsvis 2020 og 2030.

I de lækkede dokumenter er der to forslag, der vil give kommunerne større indflydelse på brændeovne og –kedler, og give danske boligejere og –købere en strammere økonomisk livrem

  1. Det bliver obligatorisk for køber at udskifte brændeovnen, hvis den er af ældre dato og forurener
  2. Over en årrække skal alle brændeovne af ældre dato udskiftes. Det samme gælder brændeovne, der forurener uforholdsvis meget

I tillæg til 1. Forslag lægges der op til, at kommunerne får flere muligheder, da flere borgere føler sig generet af naborøg.

  1. Obligatorisk udfasning af brændekedler og brændeovne af ældre dato i hele kommunen og indføre såkaldte ”ren lufts-zoner”.
  2. At opføre en ordning, der skrotter gamle brændeovne og –kedler.
  3. Ved nyt byggeri skal der gives mulighed for, at den pågældende kommune kan indføre en form for brændefyringsregulativ, så brændeovne og –kedler begrænses
  4. Tæt bebyggede områder har krav vedrørende fyring med brænde

I tillæg til 2. forslag er det tænkeligt, at der indføres en skrotningsordning, der giver et mindre erstatningsbeløb til de personer, der selv vælger at kassere brændeovnen. Dog vil erstatningen med al sandsynlighed ikke dække husejerens omkostninger, hvis en moderne brændeovn skal erstatte den gamle.

Officielle kilder tvivler på effekten

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen stammer næsten 80 % af den danske luftforurening fra udlandet og international skibsfart. Med andre ord er det langt fra sikkert, at regler vedrørende brændeovne og –kedler på nationalt niveau vil have den ønskede effekt på luftkvaliteten i Danmark, mener Dansk Boligforsikring.

Danmarks Luftforurening_Dansk Boligforsikring

Danmarks luftkvalitet ligger derfor i hænderne på vores Europæiske naboer, der også kæmper med at nå målene.

Ifølge European Environment Agency (EAA) er det ikke sandsynligt, at nabolande som Tyskland, England og Sverige når deres mål i 2020 og 2030 med deres nuværende regler. Og med Tyskland og England som værende de nabolande, hvor vinden oftest blæser fra, er det tvivlsomt, at nye regler for brændeovne i Danmark vil have en positiv indflydelse på luftkvaliteten i Danmark.

Klimaplanen behandles i efteråret 2018

Til efteråret bliver klimaudspillet diskuteret blandt partierne på Christiansborg. Venstre har ikke udtalt sig om forhandlingerne, men Socialdemokratiet byder nye regler for brændeovne velkommen

Brændeovne er skyld i, at folk dør for tidligt, så hvis man er seriøs omkring luftforurening, er man nød til at kigge på brændeovnene, ” fortæller miljøordfører fra Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s